Pædagogisk tilsyn i Rødovre Kommune 2025-2027

Ramme for pædagogisk tilsyn

Rødovre Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med de dagtilbud , der er beliggende i kommunen.  Tilsy-net omfatter alle former for dagtilbud, der modtager offentligt tilskud. Det vil sige kommunale og private daginstitutioner, den kommunale dagpleje samt private pasningsordninger. 
Kommunalbestyrelsen skal jf. Dagtilbudsloven § 5 fastsætte en ramme for tilsyn med det pædagogiske ind-hold i dagtilbud, herunder ramme for tilsynsobservation, frekvensen af tilsynsbesøg, inddragelse af data, mødevirksomhed i forbindelse med tilsynsprocessen samt rapportering, opfølgning og offentliggørelse af tilsynsresultater. 
Der gennemføres ordinært pædagogisk tilsyn i alle dagtilbud hvert andet år. Foruden det ordinære tilsyn kan iværksættes ekstraordinært pædagogisk tilsyn ved bekymring for den pædagogiske kvalitet eller på efterspørgsel fra dagtilbudslederen.

I Rødovre Kommune gennemføres de ordinære pædagogiske tilsyn som uanmeldte. Dagtilbudsleder oply-ses om, i hvilket kvartal tilsynet gennemføres men selve tilsynsobservationen gennemføres altid uanmeldt. Dette er for at sikre ensartede vilkår for alle dagtilbud og sikkerhed for at tilsynsobservationen giver et retvisende billede af dagtilbuddenes praksis.

I Rødovre Kommune fører de pædagogiske konsulenter ikke tilsyn i de dagtilbud, hvor de er tilknyttet for at sikre størst mulig uvildighed.

Formål med det pædagogiske tilsyn på Dagtilbudsområdet
Formålet med det pædagogiske tilsyn i Rødovre Kommune er todelt:
•    Tilsynet skal fungere som kontrol på vegne af Kommunalbestyrelsen, der skal tilse, at Dagtilbudsloven og de rammer og eventuelle prioriterede indsatser, som Kommunalbestyrelsen har fastsat, overholdes.
•    Tilsynet skal etablere et databaseret afsæt for kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis i dagtilbuddet. Kvalitetsudviklingen skal ske i dialog mellem Dagtilbudsområdet og dagtilbuddets ledelse og ansatte samt med inddragelse af forældrebestyrelsen.

Det pædagogiske tilsyn skal sikre:
•    At dagtilbudslovens krav til læringssyn, børnesyn, leg, læringsmiljøer, børnefællesskaber, forældresamarbejde og arbejdet ud fra de 12 pædagogiske mål og indholdsbeskrivelser jf. Dagtilbudsloven opfyldes.
•    At dagtilbuddene i praksis efterlever de rammer og eventuelle prioriterede indsatser, som Kommunalbestyrelsen har fastsat.
•    At dagtilbuddets pædagogiske praksis udfolder sig med afsæt i den pædagogiske læreplan.

Tilsynsproces
Tilsynet består af kriteriebaserede observationer foretaget på baggrund af fire faglige temaer, der tager udgangspunkt i det pædagogiske grundlag i Dagtilbudsloven. Efter observationen kvalificeres vurdering af dagtilbuddets kvalitet gennem dialog med dagtilbuddets ledelse, medarbejder- og bestyrelsesrepræsentant ligeledes med udgangspunkt i de fire faglige temaer. Observationerne udgør sammen med tilsynsdialogen grundlaget for vurderingen af den pædagogiske praksis i tilsynsrapporten (Se Vurderingskategorier i bilag bagerst i dette dokument). Herudover skal tilsynsdialogen også skabe et refleksivt grundlag for den fremadrettede kvalitetsudvikling i dagtilbuddet. 
De fire faglige temaer er: 
•    Relationer og samspil 
•    Leg og aktiviteter 
•    Læringsmiljø og organisering 
•    Evalueringskultur
De tre første temaer er faste temaer, mens det fjerde tema kan udskiftes hvert 2. år i forbindelse med fastlæggelse af nye indsatsområder i Dagtilbudsområdets kvalitetsrapport. For perioden 2025-2026 er der et særligt fokus på dagtilbuddenes arbejde med at få etableret, udviklet og fastholdt en evalueringskultur. De faglige temaer uddybes yderligere nedenfor.
Hvis du vil læse mere om Rødovre Kommunes tilsynskoncept, henvises du til Rødovre Kommune hjemmeside.
Dagtilbud: Børnehuset Solsikken

Observationsdato: Den 29. januar 2025

Dato for Tilsyns dialog: Den 17. februar 2025

Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent Ida Lund-Andersen

Datagrundlag: Oversigt over datapakkens emner. Diverse skemaer fra Sprogportalen Nebula fra Sprog-klar, som bruges i forbindelse med sprogvurderinger. Skemaer over ugeplan og dagsorden for stuemøde.

Relationer og samspil

Vurdering
Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at dagtilbuddet skal 
foretage grundlæggende ændring af indsatser inden for temaet Relationer og samspil.

Begrundelse for vurderingen
Under observationerne ses:
•    De pædagogiske medarbejdere er opmærksomme og reagerer sensitivt på børnenes signaler. Vurdering: Udbredt fravær.
•    De pædagogiske medarbejdere spejler børnenes følelser ved hjælp af mimik, krop, lyde og ord. Vurdering: Udbredt fravær.
•    De pædagogiske medarbejdere er er fordybede i samspillet med børnene. Vurdering: Udbredt fravær.
•    De pædagogiske medarbejdere bruger rutinesituationerne og mikroovergangene til at skabe stimulerende samspillet præget af nærvær, omsorg, ro og rytme. Vurdering: Udbredt variation.
•    Læringsmiljøet bærer præg af tydelig organisering, der skaber rammer for gode samspil og relationer ml. børn og voksne. Vurdering: Udbredt praksis.

Om observationen
Der observeres stor variation inden for temaet relationer og samspil. Der ses pædagogiske medarbejdere i børnehøjde, som guider børnene og har øjenkontakt og samtaler med børnene. Det ses også situationer, hvor børn ikke oplever, at medarbejderne udviser nysgerrighed og reagerer sensi-tivt overfor børnenes følelser. Der ses variation i kvaliteten af kommunikationen i mellem medar-bejdere og børn, som påvirker relationer og samspillet imellem børn og medarbejdere. 
Der ses en forskel i mellem vuggestue og børnehave. Særligt i børnehaven ses det i udbredt grad, at medarbejdernes kommunikation med børnene er kort og anvisende. Mange spørgsmål lukker ikke op for samtaler, og der ses få eller ingen turtagninger i samtalerne. Det opleves ikke, at kommunikationen åbner op for børnenes perspektiver. 
Der ses enkelte tilfælde, hvor de pædagogiske medarbejdere spejler og italesætter børnenes behov.
Organisering og struktur på legepladserne skaber forudsigelighed og understøtter børnenes deltagelsesmuligheder og sikre legesamspil børn og medarbejdere imellem. På legepladserne fordeler de voksne sig. Det ses, at nogle voksne har en rolle, hvor de leger med børnene, der ses fx fodbold, sandkasseleg, gynger, rulle ned ad bakken leg, kriblekrableleg og dukkeleg i en sandkasse. Dette ses igennem al den tid børnene er ude.
Om den faglige dialog
I dialogen udtrykkes der ikke genkendelighed i forhold til det manglende fokus på børneperspektiv og den anvisende kommunikation medarbejdere og børn imellem. Det beskrives også, at der i Solsikken er fokus på arbejdet med sprog og børneperspektiv. Det beskrives, at fx ”Gumletid” (stilletid under frokosten) og hviletid er praksisser, som begge er etableret på baggrund af børnenes behov, for at alle får spist deres mad til frokosten. Hviletiden har vist sig at give børnene et langt større overskud til resten af dagen. Medarbejdere og ledelse har observeret, at der er langt færre konflikter, når børnene har hvilet. Det beskrives i dialogen, at børnene efterspørger hviletid, men også at der er mulighed for, at børnene kan lave stille aktiviteter i steder. Denne variation i pædagogikken sås ikke på observationen. Solsikkens pædagogiske intention om børnenes medbestemmelse skal være et fokuspunkt fremover. 
Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag
Der skal arbejdes med kommunikationen imellem medarbejderne og børnene, så der sker en turtagning i samtalerne, bruges åbne spørgsmål og italesættelse af børnenes initiativer. Medarbejderne skal være nysgerrige på og undersøgende i forhold til børnenes perspektiver, så samspillet bærer præg af at afspejle omsorg og nærvær. Medarbejderne skal arbejde med at spejle børnenes følelser vha. mimik, krop, lyde og ord. 
Det skal undersøge, hvordan den sproglige understøttelse i børnehaven udbredes i frokost- og hviletid. Sådan at sproglig understøttelse ikke kun foregår først og sidst på dagen. 
Det anbefales, at medarbejderne igennem det meste af dagen bruger de sprogunderstøttende strategier, som materialet ”Sprogklar” anbefaler i forbindelse med sprogvurderinger.

Leg og aktivitet

Vurdering
Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at dagtilbuddet skal 
foretage ændring af indsatser inden for temaet Leg og aktivitet.

Begrundelse for vurderingen
Under observationerne ses:
•    De pædagogiske medarbejdere hjælper og guider børnene til at deltage i positive samspil med hinanden i forskellige børnefællesskaber. Vurdering: Udbredt variation.
•    De pædagogiske medarbejdere er opmærksomme på og hjælper de børn, der ikke indgår i positive børnefællesskaber. Vurdering: Udbredt variation.
•    De pædagogiske medarbejdere er aktive i forhold til at støtte og guide børnenes lege og deltagelsesmuligheder med hinanden i større eller mindre fællesskaber. Vurdering: Udbredt praksis.
•    De pædagogiske medarbejdere agerer som rollemodeller i forhold til børnenes læring. Vurdering: Udbredt variation.
•    De pædagogiske medarbejdere sikrer, at alle børn er aktive deltagere i pædagogiske aktiviteter, rutiner og opgaver. Vurdering: Udbredt praksis
Om observationen
Det observeres, at barndommen og legen har en værdi i sig selv. Det ses på legepladsen i både vuggestue og børnehave, hvor børnene havde mange gode legemuligheder både alene og i børnefælles-skaber. På legepladsen tilbydes forskellige lege med forskelligt arousalniveau, som flere af børnene deltager i. Det ses, at de pædagogiske medarbejdere positionerer sig i forhold til børnenes lege.
Der ses et par eksempler på, at medarbejderne forsøger at inddrage børn, som ser ud til at være på kanten af fællesskabet. Det lykkes i nogle situationer. Fx da et lille barn, som sidder i en barnevogn og giver lyd fra sig. Den voksne trækker barnevognen helt tæt på sandkassen, hvor tre større børn leger. Det lille barn inddrages i legen, og de synger en bamsesang med to store grønne bamsesand-forme for barnet.  
Der ses variation i garderoberne. I en garderobe er børnene fra alle stuerne i garderoben samtidig, og børnene understøttes ikke nok i selvhjulpenhed. De børn, som har brug for hjælp venter længe i en urolig garderobe. I en anden garderobe ses der, medarbejderne som støtter børnene i deres selvhjulpenhed, og her ses en fordeling i garderoben, der skaber ro og overskuelighed.  Det ses, at ”Dagens hjælper” styrker børnenes selvværd og selvtillid. Det ses også, at det styrker det sociale samspil og understøtter, at børnene får øje på hinanden fx ved uddeling af vanddunke. I overgangen til hviletid på en stue og i en garderobe ses der medarbejdere, som er anvisende og uden stor nysgerrighed og sensibilitet overfor børnenes behov.    

Om den faglige dialog
I dialogen udtrykkes der genkendelighed i forhold observationen på legepladsen og forhold til uroen i garderoben. Det understreges, at ”dagens hjælper” skaber læring for børnene. Der udtrykkes en undring over, at garderobesituation fremstår urolig og uorganiseret. Det fremføres, at det er et mål fremover at optimere udelegen med flere fremsatte legezoner. Det beskrives, at der er nøje planer for, at de voksne fordeler sig på legepladsen og er legeaktive. Den medarbejder, der åbner om morgenen, laver dagens plan, så alle ved, hvor mange børn der kommer, hvilke medarbejdere der er hvor, og hvornår der afholdes pauser. Det skaber ro at have en plan at følge.    

Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag
Hvis det er en mulighed for børnene af vælge hviletid til eller fra, anbefales det i børnehaven at tydeliggøre børnenes valgmuligheder. Det kan fx ske ved at tilbyde forskellige zoner for stille lege. Der bør være voksenunderstøttelse ved de rolige aktiviteter.

Læringsmiljø og organisering

Vurdering
Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at dagtilbuddet skal foretage mindre justeringer ift. kvaliteten inden for temaet Læringsmiljø og organisering.

Begrundelse for vurderingen
Under observationerne ses:
•    Læringsmiljøet bærer præg af tydelig organisering, der skaber rammer for gode samspil og relationer ml. børn og voksne. Vurdering: Udbredt praksis
•    Fysiske læringsmiljøer inviterer til forskellige former for leg og understøtter børns lyst til at lege, udforske og eksperimentere. Vurdering: Konsekvent
•    Læringsmiljøet tilbyder differentierede deltagelsesmuligheder for alle børn. Vurdering: Udbredt variation
•    Dagtilbuddet inddrager barnets primære omsorgspersoner og sikre sammenhæng i barnets læringsmiljø i mellem hjem og dagtilbud. Vurdering: Konsekvent

Om observationen
Det observeres, at læringsmiljøet bærer præg af en tydelig organisering, og det skaber genkendelige rammer for børnene og giver dem deltagelsesmuligheder. Det ses, at de voksne fordeler sig på legepladserne, så børnene har mulighed for at få voksenunderstøttelse i legen, og at det giver de voksne mulighed for at fordybe sig med børnene i legen i mindre grupper. Omkring frokostbordene sidder børnene i små grup-per med en voksen. I en garderobe ses der mangel på struktur og organisering, hvilket giver uro, og det understøtter ikke børnenes læring.
På observationsdagen ses det, at børnene understøttes af organiseringen, og det ses ved at børnene kender proceduren, når der mangler medarbejdere pga. sygdom. 
Det fysiske læringsmiljø er overskueligt, og giver børnene lege og deltagelsesmuligheder. Indretningen med legezoner giver børnene mulighed for at lege i mindre grupper om mange forskellige emner. Legetøjet er i børnehøjde, og det er tydeligt for børnene, hvad der er i skuffer og på hylder. 
Det ses i både vuggestuen og børnehaven, at dagtilbuddet visuelt inddrager forældre i, hvad der arbejdes med på stuerne og, hvordan forældrene kan understøtte dette hjemme. Fx hænger der ved en indgang en planche på både dansk og engelsk illustreret med billeder, der viser forslag til, hvordan en madpakke kan se ud.

Om den faglige dialog
Det fremgår af dialogen, at det, der blev set i forhold til læringsmiljø og organisering på observationsdagen, er genkendeligt. Det beskrives, at der arbejdes struktureret og kontinuerligt med planer, der skal under-støtte et tydeligt og genkendeligt læringsmiljø for børnene.  Der er planer og struktur for, hvem der gør hvad på fx legeplads, på stuerne, ved samlinger, ved frokosttid og i garderobe. Der er dagsplaner, ugeplaner mm planlagt, så de er mulige at udfører, og så der er styr på ugentlig tur dag til hver stue.
Det fremgår også i dialogen, at der er planer for, hvor hvert enkelt barn skal være, hvis der er brug for at samle børnene på færre stuer pga. fraværende medarbejdere. Og at børnene kender disse planer, fordi det giver børnene tryghed ind det uforudsigelige. 
Forældrerepræsentanten beskriver, at der udover den visuelle skriftlige info i selve dagtilbuddet også på AULA, ved møder og i aflevering og afhentning er en god kommunikation med forældrene. Det giver forældrene kendskab til, hvad der arbejdes med og hvorfor, og hvordan forældrene kan arbejde med børnene om emnerne hjemme.

Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag
Det anbefales, at se på organiseringen af garderoben. Den gode positioneringspædagogik på legeplads kan med fordel inspirere hertil. Der kan med fordel ses på, hvordan børnene kan være i garderoben i mindre grupper ad gangen med en understøttende medarbejder, der guider og samtaler med børnene, så børnenes selvhjulpenhed kan styrkes.

Evalueringskultur

Vurdering
Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at dagtilbuddet skal foretage mindre justeringer ift. kvaliteten inden for temaet Evalueringskultur.

Begrundelse for vurderingen
Under observationerne ses:
•    Dagtilbuddet arbejder systematisk med ensartethed i kvaliteten af den pædagogiske praksis på tværs af stuer, afdelinger og matrikler. Vurdering: Udbredt variation
•    Der er etableret evalueringskultur i dagtilbuddet, som udvikler og kvalificerer de pædagogiske læringsmiljøer. Vurdering: Udbredt praksis
•    Dagtilbuddet arbejder med at inddrage børnenes perspektiver i den løbende dokumentation og evaluering. Vurdering: Udbredt variation
•    De pædagogiske medarbejdere justerer deres positioneringer og læringsmiljøerne relevant. Vurdering: Udbredt praksis
•    Dagtilbuddet bruger data aktivt i udvikling og planlægning af pædagogiske læringsmiljøer. Vurdering: Udbredt praksis

Om observationen

Det ses, at der i Solsikken på tværs af huset arbejdes på en systematik ensartethed fx i forhold til: information og inddragelses af forældre, organisering af en ensartethed i brugen af ugeplaner, placering og positioneringer på fx legeplads, i indretningen af stuerne for at give børnene muligheder for selvstændigt at være initiativrige i forhold til leg og i etableringen af ”dagens hjælper”. Det beskrives i dialogen, at den pædagogiske praksis justeres løbende efter, hvad medarbejderne på stue- og personalemøder skønner er børnenes perspektiver. Der arbejdes med udgangspunkt i sprogvurderinger, SMTTE og LTU for at udvikle den pædagogiske praksis i huset. Det ses ikke tydeligt på observationsdagen, at børnenes perspektiver inddrages.

Om den faglige dialog
I dialogen fremgår det, at der er et stort fokus på refleksionskultur og evalueringskultur. Der afholdes et stuemøder og et personalemøde en gang om måneden, altså to møder om måneden. På stuemøderne planlægges den næste måneds ugeplaner. På personalemøder er der faglige debatter og refleksion over det, der arbejdes med og de skemaer, der arbejdes efter. Justeringer sker ud fra refleksionerne på møderne. Det fremgår, at fx medarbejdernes placering på legepladserne og deltagelse i legene, er sket på baggrund af refleksion og aftaler på møderne. Der er faste rutiner i forhold til at anvende Sprogvurderinger, LTU og Smitte, når en problematik skal undersøges, analyseres og justeres. Alle stuer skriver hver dag på Aula om, hvad de har lavet og hvorfor, og der lægges billeder op. Der ses frem til den forberedelsestid, medarbejderne har fået. Det forventes, at det vil kunne ses på den pædagogiske praksis. 
Det beskrives, at medarbejderne har fokus på børnenes perspektiver, når de planlægger aktiviteter, lege på legepladsen, valg af hviletid eller ej, at ugeplanen kan ændres, hvis børnene bliver optaget af andre emner. Det fremgår ikke tydeligt, at børneperspektivet tilgodeses ved direkte inddragelse af børnenes egne stemmer.

Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag
Det anbefales som næste trin i evalueringskulturen at gå et spadestik dybere i inddragelse og undersøgelser af børneperspektiver, så børnenes egne stemmer spiller en endnu større rolle i den pædagogiske praksis. Så børnene får en oplevelses af, at deres perspektiver er betydningsfulde, og at de mærker, at de har indflydelse på den pædagogiske praksis. 
 
Vurderingskategorier (Bilag)
Vurdering af den pædagogiske kvalitet foretages på baggrund af tilsynsobservationen og tilsynsdialogen. Der lægges stor vægt på den pædagogiske kvalitet, som tilsynskonsulenten observerer i praksis indenfor de fire faglige temaer. Vurderingen er først endelig, når den er kvalificeret i tilsynsdialogen med dagtilbuddets ledelse, medarbejdere og forældre. Vurderingen falder indenfor de nedenstående kategorier med tilhørende kriterier.
Dagtilbuddets kvalitet vurderes i forhold til de fire faglige temaer. Vurderingen kan falde indenfor fire kategorier med hver deres angivelse af forventning til opfølgning.

Vedligehold:

Mindre justeringer:

Ændring af indsatser:

Grundlæggende ændring af indsatser: