Tilsynsnotat - Pædagogisk tilsyn Rødovre Kommune 2021-2023

Pædagogisk tilsyn i: Børnehuset Solsikken

Dato for tilsynet: 12. august 2022

Pædagogisk tilsynsførende: Astrid Lenskjold
Tilsynet er aftalt med: Tilsynet er uanmeldt udført den 12. august 2022. Resten af aktiviteterne knyttet til tilsynet er aftalt med dagtilbudsleder Gitte Hvidt Rasmussen.

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 
Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.
For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.
Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildighedsaspektet i videst mulig omfang.  Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.
De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 
I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.
Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.
Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrundsoplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 
I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 
•    Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
•    Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
•    Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder. 

Tilsynet føres over følgende fire temaer:
•    Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
•    Trivsel, samspil og kommunikation
•    Lærings- og børnemiljøer
•    Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur
Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsynskonklusion.

Kontekstafklaring

Tilsynet er uanmeldt og blev afholdt den 12. august. Der er efterfølgende foretaget interview med to medarbejdere den 17. august a 1 ½ times varighed, første gennemgang af tilsynsrapport med ledelsen i Solsikken den 7. september, medarbejder- og forældreinddragelsesmøde den 20. september og handleplansmøde den 3. oktober a 2 timers varighed.
Børnehuset Solsikken er normeret til 127 børn i alderen 0-6 år. Solsikken består af to huse, hvor der er vuggestue i det ene hus og børnehave i det andet. Der er tre legepladser til rådighed for alle børn.  
På tilsynsdagen starter den tilsynsførende tilsynsobservationen i vuggestuen under frokosten og indtil børnene sover til middag. Mellem kl. 12.00-14.00 er den tilsynsførende på legepladsen, hvor alle børnehavebørnene med undtagelse af sovebørnene opholder sig. Tilsynsførende følger børnehavebørnene i overgangen mellem legepladsen og stuer, da børnene går indendørs for at spise eftermiddagsmad kl. 14.00. Fra kl. 14.10- 14.40 observeres i vuggestuen under eftermiddagsmåltidet. Tilsynsførende har været på alle fire stuer i hhv. vuggestuen og børnehaven.

Datagrundlag

Her noteres antal børn, der blev sprogvurderet i dagtilbuddet inden for det seneste år samt dagtilbuddets og konsulentens bemærkninger i denne forbindelse. Desuden noteres der fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere i det pågældende dagtilbud. Bemærkningerne i forhold til denne noteres her ligeledes.
Fordelingen af medarbejdere er på 52 procent pædagoger og 48 procent medhjælpere. Tallene er trukket april 2022. Tallene for sprogtest peger på, at 10 børn på tre år er testet i 2021. Det forventes, at svarer nogenlunde til en tredjedel af de treårige i Solsikken i 2021.

Konklusion på den pædagogiske praksis

Forord

Under tilsynet observeres det, hvordan personalet tager ansvaret for børnenes generelle trivsel, udvikling, læring og dannelse, hvilket fremgår af Solsikkens læreplan som overordnede pædagogiske værdier, og er samtidig hovedoverskrifterne i nationale styrkede pædagogiske læreplan. 
I Solsikken tager de voksne bl.a. ansvar for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse ved, at personalet i børnehaven er tilstede der, hvor børnene er og har fokus på de enkelte børn, der leger alene på legepladsen. Børn som potentielt kan være i en udsat position. Der ses eksempler på, hvordan voksne følger enkelte børn i overgangen mellem stuerne og legepladsen for at sikre større sammenhæng og tryghed for børnene. 
I løbet af tilsynsdagen observeres både børne- og vokseninitierede aktiviteter. Børnene har nem adgang til legestationerne på legepladsen, hvilket harmonerer med intentionerne om brug af legestationer, som er beskrevet i Solsikkens pædagogiske læreplan. I læreplanen veksles mellem børne- og vokseninitieret leg samt læring hele dagen. 
Under tilsynet ses eksempler på, hvordan Solsikkens medarbejdere følger børnenes spor, når de tager på tur i vuggestuen og fx stopper op, når børnene bliver optagede af at trille ned af en lille bakke eller samle pinde. Men for at sikre et fortsat og fremadrettet samlet øget fokus, er det relevant, at Solsikken i højere grad indtænker børneperspektivet i de børne- og vokseninitierede lege, fx ved at arbejde med at alle voksne har en undersøgende og nysgerrig tilgang til, hvad børnene går op i og vægter.
I løbet af dagen ses der flere eksempler på kommunikationen mellem børnene og medarbejderne, kommunikationen mellem forældre og medarbejdere samt medarbejderne imellem. Der observeres hensigtsmæssig sprogbrug, gestik og mimik det meste af tiden, mens der observeres et eksempel på en voksen, der kommunikerer på en måde, der ikke er anerkendende over for barnet. Af den grund vurderes det at arbejdet omkring kommunikationen og sprogbruget i forhold til børnene må fortsætte. 
Solsikken er i gang med at udvikle deres evalueringspraksis, og det fremgår af interviewet med medarbejderne og af den pædagogiske læreplan, hvordan de afprøver forskellige dokumentations- og evalueringsformer bl.a. skemalagt dokumentation med Smtte-modellen i forbindelse med projekter på tværs af huset. Dette vurderes at være relevant. Det anbefales imidlertid, at Solsikkens medarbejdere og ledelse bør have fokus på mere systematisk evaluering af børnenes perspektiver. 
Generelt er opfattelsen, at der er en tydelig sammenhæng mellem Solsikkens pædagogiske læreplan, observationerne og informationerne fra medarbejderne, og Solsikken vurderes samlet set at være et velfungerende pædagogisk dagtilbud.

Generel indsats

Det anbefales, at legestationerne fastholdes, og der arbejdes videre på at udvikle konceptet omkring legestationer, da det på tilsynsdagen observeres at fungere godt, fordi disse danner rammen for gode lege og legefællesskaber i mindre grupper.
Kombination mellem børne- og vokseninitieret leg beskrives som en del af Solsikkens pædagogik. På tilsynsdagen ses der også flere eksempler på, at begge typer af lege forekommer. Derfor anbefales det, at fastholde og udvikle kombinationen af børne- og vokseninitierede lege, da de fungerer godt. 

Fokuseret indsats

Det observeres, hvordan de voksne følger børnenes spor. Men styrkelse af børneperspektivet bør prioriteres fx ved at fokusere på børneperspektivet ved personaleskift i overgange, så børnene undgår at stå til ansvar for, hvilke voksen der har givet dem lov til at lege bestemte lege og især undgå at en ny voksen stopper en leg, som børnene har i gangsat sammen med en anden voksen. Desuden bør det prioriteres at undersøge og vægte forståelsen af børneperspektivet i den daglige pædagogiske praksis fx i forhold til voksenpositionering, så børneperspektivet afspejler den overordnede praksis, uanset, hvilke medarbejdere der er. 
Under tilsynet observeres flere eksempler på relevant sprogbrug og kommunikation mellem børn og voksne. Der er et eksempel, hvor den voksne giver verbalt udtryk for, at ville tage legetøjet fra et vuggestue barn, hvis det putter det i munden. Det vurderes at være en unødvendig konsekvens og kommunikationen er ikke hensigtsmæssig. Det observeres dog alene denne ene gang, og ses derfor ikke som en generel praksis i Solsikken. Solsikkens medarbejdere og ledelse bør dette til trods altid efterstræbe hensigtsmæssig kommunikation og fx benytte sig af evalueringsmetoder til at understøtte arbejdet. 
Solsikken er i gang med at afprøve snap-log, som et redskab til at styrke, det, som medarbejderne ser, at deres kollegaer gør godt. Det pædagogiske arbejde dokumenteres via dagssedler i AULA, billeddokumentation og lignende. Dokumentationsformerne kan med fordel fastholdes, mens der arbejdes mere systematisk med dokumentationen både i forhold til indhold, formål og kontinuitet. 
Endvidere må der arbejdes på systematisk evaluering af pædagogisk praksis med afsæt i aktiviteter. Det hænger sammen med den måde Solsikken allerede er i gang med at evaluere aktiviteter på, men videreudvikles ved at arbejde mere systematisk med, hvad de gerne vil have ud af undersøgelsen, og hvordan undersøgelsesresultaterne anvendes i pædagogisk praksis til gavn for børnene og det gode børneliv.

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 
Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion
Af Solsikkens læreplan fremgår det, at der arbejdes med god forventelig adfærd. På tilsynsdagen ses et eksempel, hvor den voksne appellerer til, at et barn deler sit vand med et barn, der ikke har mere og det barn, der deler, anerkendes for dets initiativ. Det fremstår også tydeligt, hvordan der i den første del af observationen er en voksen, der følger børnenes initiativer ved at anerkende ønsket om vand, og den voksne finder en løsning, når børnene fortæller, at det går for langsomt at få vand ud af vandhanerne. I den sidste del af observationen, kommer børneperspektivet ikke til udtryk på samme måde som den første del. Der er dermed to forskellige måder at gå til opgaven på. Det pædagogiske personale kan med fordel overlevere/kommunikere om, hvilke lege der er i gang ved personaleskift. Dermed kan man undgå at børnene skal stå til ansvar for, hvem der har givet dem lov til at lege med vand og især undgå at en ny voksne stopper en leg, som børnene har i gangsat sammen med en anden voksen. 
Hvis vi ser på børnesynet ud fra Solsikkens pædagogiske læreplan fremgår det bl.a.: ”…at børnene bliver set og hørt i børnehøjde”. I interviewet fortæller medarbejderne, hvordan de arbejder med børneperspektivet i vuggestuen og børnehaven. Der ses også eksempler på børneperspektivet i vuggestuen, hvor der i børnehaven gives eksempler på fri-leg og lege uden voksne. Fri-leg og leg uden voksne kan knyttes til Solsikkens vægtning mellem børne- og vokseninitieret leg, jævnfør deres læreplan. Det fortæller imidlertid ikke eksplicit om måden at arbejde med børnenes perspektiver på. Det anbefales af den grund, at der arbejdes mere systematisk med Solsikkens forståelse af børneperspektivet for at få fat i, hvordan den fælles forståelse er for hele Solsikken, og hvordan børneperspektivet undersøges og vægtes i den daglige pædagogiske praksis fx ved personaleskift og ved valg af legetøj.

Eksempel
På legepladsen tager to børn vand fra drikkebeholderne og begynder at hælde det i deres spande. Den voksne siger: ”I kan tage vand fra vandhanerne i stedet- nu skal jeg gå med”. Flere børn kommer til vandhanerne. 10 børn står nu og venter på vand. ”Der kommer næsten ikke noget ud”, siger et barn. Den voksne siger i et stille og roligt toneleje: ”Det har du ret i. Jeg tager vandslangen i stedet. Alle må få men stil jer op i kø”. Alle børnene stiller sig i kø og får vand i spandene. 
Der leges med vand i sandkassen. Ved et bord sidder flere børn med deres spande og sand. Den voksne, som før gav børnene vand, er gået til pause, og en anden voksen kommer ud på legepladsen. I et roligt toneleje spørger den voksne børnene: ”Hvem har givet jer lov til at lege med vand”? Børnene leger. Et barn er på vej hen for at tage vand fra vandslangen. ”Slut med vand”, siger den voksne højt og fortsætter: ”Du må dele med de børn, der allerede har vand”. Barnet går tilbage til tre andre børn og spørg: ”Må jeg få noget vand”. De andre børn, siger ”nej”. Den voksne komme hen og siger: ”Jeg vil bede jer dele vandet, da der nu er slukket for vandet”. Et af børnene giver barnet, der gerne vil have vand, lidt vand.

Eksempel
I vuggestuen observeres det flere gange, hvordan barnets spor følges fx, da barnet flytter legetøjet fra bordet til gulvet for at lege. Den voksne siger: ”Du vil hellere lege på gulvet, hvor der er mere plads, det kan jeg godt forstå”. Barnet nikker til den voksne.

Eksempel
Under interviewet fortæller en medarbejder fra vuggestuen, hvordan de voksne ”hopper” med på legene fx på en tur. ”Vi stopper for at samle pinde i stedet for at gå videre. Vi bliver på en lille bakke for at trille, da børnene er optagede af det”. I både børnehaven og vuggestuen fremgår det af interviewet, at der skelnes mellem ture langt væk og kortere distancer. Begge medarbejdere fortæller, at ture på kortere distancer ofte har et mere processuelt formål, og længere ture har et mål, som de skal nå fx, hvis de er med bus eller skal se en udstilling i Rødovre Centeret, skal de hen til målet. Vedrørende fri-leg beskriver medarbejderen fra børnehaven, hvordan de nogle dage har fri lege, som indebærer ”ikke planlagte” og voksenstyrede læringsmiljøer. Tilsynsførende spørger ind til, om børnene i børnehaven nogle gange får lov til at vælge, hvordan processerne i legen er og er dem, der vælger legetøj til legestationerne. ”Hvis børnene spørger efter noget legetøj at tage med på legepladsen, tager vi det frem”, fortæller medarbejderne. Dette viser også Solsikkens relevante opmærksomhed på demokratisk forståelse, selv- og medbestemmelse.

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:
Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.

Delkonklusion
Under tilsynsbesøget ses der flere eksempler på hensigtsmæssig kommunikation mellem forældre og personale og tegn på, den voksnes bestræbelser på at skabe tryghed omkring hentesituationen både for den øvrige børnegruppe og forældrene. Af det efterfølgende interview med medarbejderne fortæller de, hvordan de prioriterer forældresamarbejdet fx hjemmebesøg for at sikre en tæt kobling mellem hjem og forældre. Eksemplet harmonerer med beskrivelsen af forældresamarbejdet i Solsikkens pædagogiske læreplan.  
Hvad angår kommunikationen mellem børn og medarbejdere viser eksemplerne nedenfor, hvordan kommunikationen i vuggestuen bruges til at udvide børnenes ordforråd og giver børnene mulighed for selv at træffe valg i forhold til, hvad de ønsker at spise. Det er i tråd med udviklingen af børnenes selvbestemmelse og selvforvaltning, jævnfør Solsikkens pædagogiske læreplan. Det observeres, hvordan der over for et barn stilles en verbal unødig konsekvens. Det er ikke anerkendende eller ligeværdig pædagogisk adfærd. Det anbefales derfor, at Solsikken er opmærksom på sprogbruget i forhold til børnene generelt. I børnehaven ses et eksempel på, hvordan en voksen både sætter ord på billederne, og anerkender barnet og barnet anerkendes af et andet barn. Det ses dermed, hvordan positivt sprogbrug, har en afsmittende effekt.  
I det materiale der er rekvireret umiddelbart efter tilsynet, er der eksempler på ugeplaner og info om dagens aktiviteter ”dagssedler”, som deles med forældrene via AULA. Der er stor variation i, hvordan ugeplanerne ser ud i form og udtryk. I de modtagne eksempler på ”dagssedler” fremgår det, hvad der er lavet og i flere eksempler, kan det læses, at personalet har fulgt børnenes spor i forhold til at have fokus på, hvad børnene er blevet optagede af. Det er imidlertid forskelligt, om det pædagogiske formål med aktiviteterne er beskrevet, og om det nævnes hvilke læreplanstemaer, der berøres. Af den grund anbefales det, at arbejde mere systematisk med dokumentationen, så der sikres en ensartet dokumentationspraksis i hele Solsikken.

Eksempel
Otte børn og to voksne sidder fordelt ved to borde og spiser eftermiddagsmad. En forælder kommer ind på stuen, børn og voksne kigger op og siger ”hej”. Forældrene går hen til sit barn og tager det blidt op ad stolen. Medarbejderen ved bordet, siger: ”B har haft en god dag, vi har taget temperaturen, da B hoster dybt men har ikke feber. Bare så I ved det og kan holde øje med det”. Forælderen nikker og siger roligt og afslappet, ”det vil vi gøre”. Forælderen rejser sig med barnet. Et andet barn begynder at græde, den voksne siger: ”Er det svært, at B bliver hentet, se her, nu hjælper jeg dig med at sige farvel”. Den voksne tager barnet, der græder op til sig. Barnet stopper med at græde, og de vinker sammen med de andre børn, til det barn, der bliver hentet. Medarbejderne fortæller også under interviewet: ”Ligesom børn er forskellige er forældre også, og vi tager ansvaret på os i forhold til at møde forældrene anerkendende med interesse for deres perspektiver”. 

Eksempel
Fem børnehavebørn og en voksen spiller memory. Den voksne siger: ”Det gælder ikke om at vinde men om at have det sjovt”. ”Hvad finder du B. Et luftskib”. B gentager: ”Et luftskib”. Den voksne: ”Det har vi ledt efter mange gange, og så var det lige der”. B smiler stolt. Andet barn siger: ”Du fandt det, godt gået”. 
Efter de er færdige med at spise frokost i den ene vuggestuegruppe, sættes der Duplo på bordet. Flere af børnene sætter sig op til bordet for at lege med det. Efter de har leget lidt tid, tager et af børnene noget Duplo i munden. Den voksne siger: ”Jeg vil ikke have, at du putter klodsen i munden, så tager jeg den fra dig”. Barnet tager klodsen ud af munden og leger videre med de andre børn. 

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:
Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.

Delkonklusion
Flere gange ses det på legepladsen i børnehaven, hvordan en voksen igangsætter en leg og tilbyder en form for legemanuskript, hvorefter børnehavebørnene kommer med ideer til legen og fortsætter legen selv. De er dermed med til at udvikle manuskriptet. Dette er alt sammen i tråd med den pædagogik, som Solsikken skriver, at de ønsker at praktisere jævnfør Solsikkens læreplan. I vuggestuen observeres det, hvordan læring foregår under måltidet, hvor en voksen i talesætter et barns og egne handlinger, så barnet og den resterende børnegruppe får mulighed for at udvide og udvikle deres sprogforståelse. Der ses eksempler på, hvordan Solsikkens fysiske læringsmiljø etableres i form af legestationer rundt omkring på legepladsen, og indendørs appellerer læringsmiljøet til forskellige former for lege, da stuerne er opdelt i mindre legestationer, hvor kommoder med legetøj bl.a. benyttes som skillevægge. 
Under tilsynet er observationerne foretaget på legepladsen, hvor de voksne sætter legestationer op om morgen. Det observeres, hvordan det giver mulighed for at lege med noget bestemt legetøj, hvilket understøtter det vokseninitierede pædagogiske læringsmiljø. I løbet af dagen ses der især i børnehaven en vekslen mellem planlagte lege med udgangspunkt i anvendelse af legetøjet i legestationerne og spontane lege og aktiviteter, hvor børnene leger andre steder på legepladsen og i mindre grupper i og omkring legestationerne. En voksen igangsætter også fodbold på børnenes initiativ, der ses dermed eksempler på både voksen- og børneinitierede lege. 
Rent æstetisk er der stor variation i forhold til, hvor meget der er på væggene eller hænger ned fra loftet på de enkelte stuer. Der er fx billeder af legetøjet på kasserne på nogle af stuerne og ikke på andre. Der kan med fordel arbejdes med at undersøge om udsmykningen virker stimulerende og inspirerende for børnenes læringsmiljø med afsæt i børnenes perspektiver for at sikre relevant visuel stimuli.

Eksempel
Voksen i en vuggestuegruppe under frokosten: ”Kunne du godt lide den lille hapser”? Barnet nikker. Voksen: ”Skal jeg smøre noget (hapser) på brødet (peger på brødet på bordet)”? Barnet ryster på hovedet, ”hapser”, siger det. Voksen: ”Så får du en hapser med fiskepaté”. Et andet barn peger på anretter-tallerkenen med pålæg, der står på bordet. Den voksne spørger: ”Vil du have sild”? ”Nej” siger barnet, ”Vil du have æg”, spørger den voksne, ”Ja” siger barnet. Et barn er ved at rejse sig fra bordet, den voksne siger: ”Er du færdig”? Barnet nikker. ”Kan du huske, hvad man gør, inden man rejser sig”? Spørger den voksne. Barnet peger på vaskekludene, der ligger på bordet inden for øjenhøjde.

Eksempel
Både i vuggestuerne og på børnehavestuerne, ses der aldersvarende legeting. I børnehaven er legetøjet på alle stuer i børnehøjde, mens der i vuggestuen er en enkelt stue, hvor der er meget få ting i børnehøjde. I vuggestuen er der billeder af legetøjet på nogle af kasserne med legetøj i børnehøjde, mens det på andre udebliver. 

Eksempel
På legepladsen er der under observationerne sat legestationer op rundt på legepladsen, så der er mulighed for at benytte hele legepladsen og anvende de legeting, som er sat frem. Børnene går til og fra legestationerne på en velkendt og afslappet måde. De voksne fordeler sig på legepladsen, så der er voksne over hele legepladsen. Nogle voksne sidder fordybet omkring en aktivitet med en gruppe børn, andre træder til, hvis der er optræk til konflikt eller er en konflikt.
Eksempler på de fysiske læringsmiljøer på legepladsen.

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:
Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.

Delkonklusion
I forhold til eksemplerne der gives under afsnittet ”Trivsel, samspil og kommunikation”, udarbejdes der ”dagssedler”, som deles med forældrene via AULA. Der ses eksempler på relevant dokumentation, men der er stor variation i, hvordan ugeplanerne ser ud i form, udtryk og indhold. Fx er aktiviteterne i et par af eksemplerne koblet til et eller flere af læreplanstemaerne og i nogle eksempler er børnecitater inddraget. I sommerferieperioden anvendes ”dagssedler” men ikke ugeplaner. Så der kan med fordel fokuseres på kontinuiteten, formål og systematisk dokumentationstilrettelæggelse. 
Af interviewet fremgår det, at der afprøves snap-log og evalueres på aktiviteter som fx indianerprojektet.  Omkring brug af snap-log fortæller medarbejderne, at de startede med at observere, det der ikke virkede, eller ikke var hensigtsmæssigt, hvor de nu observerer det, som de gerne vil have mere af. Den strategi vurderes at være relevant. Som det fremgår af interviewet, fortæller medarbejderne, at det er svært at finde tid til evaluering, og der skal understøttelse til for at udvikle evalueringskulturen. Intentionerne og refleksionerne vurderes at være væsentlige for det videre arbejde. Ledelsen fortæller endvidere, at Smtte-modellen anvendes til at evaluere projekter fx indianerprojektet. Det anbefales, at Solsikken laver en indsats for at systematisere deres dokumentations- og evalueringspraksis med øget fokus på børneperspektivet.
Igennem rapporten fremgår der anbefalinger til hvilke tematikker, der bør evalueres på. Det drejer sig om børneperspektivet set i forhold til børne- og vokseninitierede lege og voksenpositionering samt kommunikation mellem børn og voksne. 
Nedenfor beskrives en observation i en vuggestuegruppe. Den observerede situation kan udefra set, ses som om barnet flakker rundt i overgangen mellem frokost og putning, hvor det kunne have behov for støtte. I et tilfælde som dette kan det være oplagt at foretage fx videooptagelse med fokus på børneperspektivet for at blive klogere på, hvorfor barnet gør, som det gør, og hvordan det kan understøttes i en aktivitet eller leg. 

Eksempel
Under interviewet beskriver medarbejderne, hvordan de anvender snap-log; ”Snap-log bruges til at se på, hvordan vi arbejder internt og rose hinanden og sætte ord på. Vi har vendt det til noget positivt og tager billeder. Vi har evalueret indianerprojektet, hvor vi hver i sær lavede aktiviteter med børnene og har givet hinanden positiv feedback på, hvad der var godt”. 
Tilsynsførende spørger ind til, hvad der var godt, og medarbejderne fortæller; ”Det er ikke sat i system at evaluere, så vi vil det rigtig gerne, men vi oplever, at det kan være svært at finde tid til, og der skal understøttelse til for at få det til at fungere. Vi skal også finde ud af, hvordan det/de faglige fyrtårns rolle sættes i spil og, hvad vi skal gøre. Fx i forbindelse med at der ikke er de samme corona-restriktioner mere, reflekterer vi dagligt over hvilke arbejdsgange, som vi tillagde under corona, som vi skal fortsætte, og hvilke vi ikke længere har brug for”.  
I en vuggestuegruppe er de netop blevet færdige med at spise. En voksen sætter en kasse med Duplo klodser på bordet. Fire børn sætter sig ved bordet og går i gang med at lege med Duplo klodserne. To børn går med en voksen ud på toilettet for at få skiftet bleer. En voksen rydder af bordene, tørre af og fejer, mens to børn lege på gulvet og de resterende børn sidder ved bordet med Duplo. Det ene af de to børn, der leger på gulvet leger ved legekøkkenet, mens det andet barn bevæger sig rundt på stuen med to biler i hånden. Barnet kører på gulvet, kører på flere borde. Barnet henvender sig til tilsynsførende og de andre børn flere gange: ”Se bilen- det er en brandbil”. Tilsynsførende ”ja det er en brandbil”, barnet siger: ”brandbil sir babuu”.  Den voksne, der rydder op følger barnet med øjnene og fortsætter oprydningen. Den anden voksne kommer ud fra toilettet og siger: ”Kom nu er det din tur til at blive skiftet”.