Pædagogiske læreplan, Rødovere Kommune 2023-2024
Børnehuset Solsikken
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud
3. Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn
3.1. Børnesyn
3.2. Dannelse og børneperspektivet
3.3. Leg
3.4. Læring
3.5. Børnefælleskaber
4. Pædagogiske læringsmiljøer
5. Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2023 til 2024
6. Forældresamarbejdet
6.1. Samarbejde med Forældrebestyrelsen
6.2. Det brede forældresamarbejde
7. Børn i udsatte positioner
8. Overgange
9. Lokalsamfundet
10. Evalueringskultur (dokumentation)
10.1 Gennemførelse af evaluering 2023
1. Indledning
I Rødovre arbejder vi med ”højkvalitet” i dagtilbuddene. En styrket pædagogisk læreplan skal understøtte dagtilbuddets arbejde med hele tiden at sikre og udvikle høj kvalitet i kommunens dagtilbud.
For at sikre kvalitet i et dagtilbud ved vi, at en række parametre spiller ind. Vi stræber således efter en række kriterier.
Det gode dagtilbud kendetegnes bl.a. ved:
- Tæt forældresamarbejde med udgangspunkt i barnets udviklingsmuligheder.
- At gode læringsmiljøer er til stede hele dagen. Læringsmiljøer forstås som det der er i relationerne, indretningen, de pædagogiske aktiviteter og rutinesituationer.
- Det pædagogiske personale tager ansvar for fællesskabet og det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
- Det pædagogiske personale sikrer børns deltagelsesmuligheder. Både når det er let, og når det er svært for barnet.
- Det pædagogiske personale sikrer fordybelse ved at organisere børnene i mindre grupper, men også med afsæt i hvad børnene viser de gerne vil.
- Faglig ledelse, der stiller krav til personale, forældre og børnene i sit nærvær, og som systematisk skaber rum for evaluering, til udvikling.
- At der arbejdes systematisk evaluerende med afsæt i gode processer for alle børn.
- At der arbejdes på brede læringsfællesskaber gennem hele dagen.
- At det pædagogiske personale tager afsæt i, at barnets læring og udvikling er afhængig af den ramme barnet tilbydes.
- At udvikling for barnet afhænger af den forventning barnet mødes med.
- At det pædagogiske personale hele tiden tager afsæt i den aktuelle børnegruppe, for at sikre børnenes perspektiv.
Vi tager afsæt i en lang række af parametre, når vi taler om læring i Rødovre kommune. Særligt kan her fremhæves, at vi med respekt søger at skabe sammenhæng mellem det strukturerede, det spontane, overgange i barnets liv, samt rutiner som oplagte læringsmuligheder.
2. Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud
Beskrivelse af Institutionens profil:
Børnehuset Solsikken er beliggende i det sydlige Rødovre, nær Rødovre station.
Institutionen er to huse, der ligger på en stor grund med tre legepladser.
Børnehuset Solsikken er normeret til 127 børn, i alderen 0-6 år.
Børnehuset Solsikken består at otte stuer, fordelt på 4 vuggestue grupper og 4 børnehave grupper i hver sin afdeling.
Børnesammensætningen består af en bred socioøkonomisk mangfoldighed.
Børnehuset Solsikken er normeret til 28 medarbejdere. Heri er Lederen inkluderet, samt en uddannet økonoma i køkkenet. Indimellem har vi virksomhedspraktikanter, skolepraktikanter, medarbejdere i løntilskud og pædagogstuderende.
Beskrivelse af Børnehuset Solsikkens pædagogiske værdier og principper:
Vi anser barnet for at være social, som selv kan og vil, og som har en iboende lyst til at udforske sig selv og sin omverden. Børn udvikler sig og lærer primært gennem leg og samspil med andre børn, og med nærværende og anerkendende voksne.
Det er en stor værdi, at det enkelte barn får et godt selvværd og god selvtillid, således at barnet bliver selv-forvaltende/selvhjulpent og dermed får lagt grunden til, at tage vare på sig selv.
Vi ønsker, at det skal være trygt og sjovt at være barn i vores institution. Vi ønsker at give børnene erfaringer og kundskaber, der gør dem i stand til, at tænke og handle selvstændigt ud fra et demokratisk, ligeværdigt og ligestillet menneskesyn. Vi ønsker at styrke børnene i at træffe sunde valg og udvikle sunde vaner. De skal møde udfordringer, der stimulerer dem fysisk, psykisk og æstetisk. De skal få viden om og forståelse for menneskelige og kulturelle værdier, samt personlige erfaringer med disse.
Vores fornemmeste opgave er, at udvikle et læringsmiljø bestående af åbne fællesskaber, hvor det ikke er køn, baggrund, etnicitet eller andet der giver adgang til fællesskabet, men blot det at være til stede og bidrage med det man kan. I Børnehuset Solsikken arbejder vi i mindre grupper og på tværs i teams.
Vi skal give børnene mulighed for, at kunne være selvbestemmende, medbestemmende og medansvarlige i fællesskaberne i institutionen. Der holdes samlinger og børnemøder.
Personale har synlige pædagogiske mål for det enkelte barn i hverdagen, hvor vi ser det enkelte barn som et selvstændigt individ med egne tanker og holdninger.
Vi følger barnets spor og arbejder ud fra barnets perspektiv. Eksempelvis kan vi godt afvige fra den planlagte aktivitet, hvis vi ser børnegruppen udvise tegn på anden interesse eller fokus, og dermed rette opmærksomheden på det, der rør sig hos børnene.
Børnehuset Solsikkens overordnede pædagogiske værdier er, at give barnet mulighed for at få en harmonisk udvikling. Personalet har et stort ansvar for det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse i hverdagen.
For at støtte barnets følelsesmæssige udvikling, skal der skabes en rolig og tryg atmosfære, hvilket giver mulighed for tillidsfuld kontakt.
Det er vigtigt, at barnet får opbygget muligheden for, at få et godt selvværd, en god selvtillid, da vi mener det er grundstenen for en optimal læring hos barnet. Vi arbejder ud fra en anerkende tilgang, hvor, vi tager udgangspunkt i at være opmærksom på, hvad børnene udtrykker. Ved at anerkende barnet og tage udgangspunkt i det, som barnet foretager sig, så føler barnet sig set og hørt.
Vi arbejder med ugeplaner for de pædagogiske aktiviteter, ud fra læreplanstemaerne og børnesammensætningen. Der arbejdes også med overordnede temaer i længere perioder, såsom Krible Krable, fra jord til bord, Krop og bevægelse, venskaber.
Da legen er helt central for barnets udvikling, planlægger vi derfor kontinuerligt det pædagogiske miljø ud fra en legende tilgang, oftest i mindre grupper.
Sammen med legen, er de pædagogiske rutiner en central del af vores pædagogiske læringsmiljø, og vi bruger meget tid på, at børnene er så meget med som muligt i daglige gøremål. Når barnet deltager i dagens pædagogiske rutiner, så som borddækning og af -og påklædning, får barnet mulighed for at øve sig, og samtidig giver det barnet en stærk følelse af at kunne selv.
Personalets faglighed sættes i fokus. Dette ved at være engageret i dagligdagens pædagogiske aktiviteter, i forhold til læreplanstemaerne, samt sikre, at der skabes læring hele dagen. Dette sikrer vi bl.a. ved brug af aktivitetskasser, ugeplaner og legestationer.
Vi læser faglig litteratur og artikler, der debatteres på diverse møder. Således kan vi følge den pædagogiske udvikling, og opgradere vores faglighed.
Personalet er bevidst om vores professionelle virke og arbejder anerkendende i forhold til vores pædagogiske arbejde med det enkelte barn og dets forældre.
3. Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn
3.1. Børnesyn
Det har stor betydning for barnets trivsel, at det bliver set og hørt i børnehøjde, ud fra et positivt og anerkendende perspektiv. At barnet mødes, både følelsesmæssigt og udviklingsmæssigt, samt anerkendes for sine positive intentioner og initiativer.
Derfor værner vi om børns ret til at være børn, til at være forskellige og til at udvikle sig i forskelligt tempo.
Børnenes bidrag er væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde – når der er tale om både planlagte aktiviteter, spontant opståede situationer, leg og rutinesituationer. Derfor er det vigtigt, at barnet føler sig set og forstået.
- Jeg bliver behandlet ligeværdigt og retfærdigt
- Jeg bliver set og hørt
- Jeg bliver mødt af omsorgsfulde og troværdige voksne
- Jeg bliver mødt, der hvor jeg er udviklingsmæssigt og tør udfolde mig.
- Jeg er en vigtig del af fællesskabet
- Jeg er tryg
Et godt børneliv, er et liv, hvor der vægtes plads, tid og ro til at være barn.
3.2. Dannelse og børneperspektivet
Dannelse, ligestilling og demokrati medtænkes i den daglige pædagogiske praksis, så børnene oplever at med-virke i og have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur. Det dannende indhold skal være meningsfuldt, udfordre barnet.
Vi arbejder med dannelse på mange forskellige måder. Dels ud fra en lav praktisk forståelse der minder om dyder, hvad er god forventelig adfærd i bestemte situationer, men også ud fra en betragtning om at et dannet menneske er et menneske, der grundlæggende hviler i sig selv og føler sig tryg og kompetent til at vurdere hvad der er hensigtsmæssig adfærd, når barnet, står i endnu ukendte og udafprøvet situationer.
Vi giver i mange af dagligdagens situationer plads til, at det enkelte barn bliver set og hørt. For eksempel i samlinger, med fokus på, at barnet udvikler følelsen af selv- og medbestemmelse. På ture ud af huset, understøtter vi børnenes læring og dannelse, ved at guide dem i, hvordan vi agerer i det offentlige rum.
3.3. Leg
Vi fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen og den legende tilgang er grundlæggende, uanset om der er tale om hverdagssituationer, børneinitierede aktiviteter eller voksenplanlagte forløb.
Vi har samtidig et ansvar for at have opmærksomhed på, hvordan lege fællesskaberne i de tilrettelagte og spontant opståede lege blandt børnene udvikler sig og løbende vurdere, om det er nødvendigt at rammesætte legen, så alle børnene trives i legen, prøver nye roller og sociale kombinationer og har en oplevelse af at være med.
Leg er børnenes tilgang til livet og til læring.
I leg lærer børnene at mestre livet. Dels gennem de konfliktfrie lege men også gennem konflikter i deres egne lege. Men selvom leg er en grundlæggende del af barnets liv, er det ikke alle børn, der mestrer strategier til at indgå i legefællesskabet. Derfor er vores rolle, at guide børnene til at opleve sig, som en del af lege fællesskabet og give dem mulighed for, at udvikle deres strategier for deltagelse.
Vi er opmærksomme på børnenes legerelationer. Vi blander os i børnenes lege, hvis vi kan se at konfliktniveauet behøver guidning. Og det er en balancekunst at træde ind i tide, men ikke for tidligt - børnene skal gives plads til at forhandle og opløse evt. konflikter selv.
Vi lærer også børnene, at man gerne må sige nej til at have flere med i en leg, der er gang i. Samtidig taler vi med børnene om venskaber og guider dem i et godt fællesskab. Men det er vigtigt at børnene også får adgang til, at de kan eje deres egne lege - så igen en balancegang i pædagogens vurdering af en given situation.
Vi ser på, hvad behovet er for den voksnes deltagelse i legen, foran/ved siden af/ bagved og benytter os af legekataloger, vi har udarbejdet. Vi laver legegruppeaktiviteter, som er vokseninitierede. Hvor den voksne tilbyder et lege manuskript eller -materialer og sætter gang i legen. Når legen er gået i gang kan den voksne tilbyde børnene roller i legen og børnene får mulighed for at gribe legens væsen og med fantasi og indspil, lære legestrategier i fællesskabet at kende.
3.4. Læring
Læring handler om, at de voksne er med til at udvikle færdigheder og kundskaber hos børn, både gennem planlagte forløb og ved at skabe rammerne for den uformelle læring. Læring knytter sig til flere forståelser, f.eks. kognitiv, emotionel, social og kropslig læring. Børn udvikler sig, lærer og forstår primært igennem kroppen i relationen til andre mennesker.
Børns læring fremmes af, at turde begå fejl, famle og slippe fantasien løs, derfor skaber vi i Børnehuset Solsikken et inddragende og trygt læringsmiljø, hvor børn lærer ved at kunne være nysgerrige og udforske med krop og sanser, ved at undre sig og stille spørgsmål og hvor de voksne er rollemodeller. At øve sig, er en del af læreprocessen og gentagelser er en del af læringen og i samspil med voksne.
Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få alsidige oplevelser og erfaringer fra natur, nærmiljø, kultur og samfund. Børnene bliver mødt af nysgerrige voksne, som udfordrer og giver mulighed for at eksperimentere med fx materialer og gøre opdagelser – at lære ved at gøre i stedet for kun at få fortalt. Hvad mon der sker hvis……?
Det betyder noget for børnene, at de kan se meningen med det de gør og det, der sker. Derfor har børnene brug for, at deltage aktivt i det fælles daglige liv, og de opgaver der skal løses. De voksne følger børnenes spor og bygger videre på dette. Eksempelvis gå på tur med et bestemt formål, men børnene har en anden interesse, der undersøges.
Læring sker i en vekslen mellem blandt andet børneinitierede lege, voksenplanlagte og styrede aktiviteter og rutine situationer som fx frokosten og garderoben. Læring sker gennem hele dagen.
3.5. Børnefælleskaber
Al leg, dannelse og læring sker i et socialt samspil med de øvrige børn og det pædagogiske personale. Børne-fællesskaber i Børnehuset Solsikken skaber rum for, at børn kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur, og at mobning forebygges. Vi samarbejder afdelingerne imellem og laver temaer og ture på tværs. Det giver fælles referencer.
I hverdagen er der plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, til nye relationer, samt mulighed for, at prøve forskellige positioner mv. Og personalet er ansvarlige for, at det kommer i spil for alle børn, samtidig med, at det enkelte barn har mulighed for, at trække sig og observere.
Vi har fokus på det lille fællesskab i de mindre grupper og også det store, både stuevis, afdelingsvis og hele huset
Det er det personalets og ledelsens opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet og lære børnene at agere i de forskellige kontekster.
4. Pædagogiske læringsmiljøer
Vi vægter de trygge rammer højt, da tryghed er en forudsætning for al trivsel. Læringsmiljøet skal understøtte de fysiske rammer, både ude og inde. Indretning af legezoner, handler om, at skabe rum for legen. Det pædagogiske læringsmiljø skal være tilstede hele dagen, da det er rammen for barnets trivsel og læring. Vi laver aktiviteter ud fra ugeplaner, temaer og har legestationer hele dagen.
Det er vigtigt, at vi er nærværende som voksne og ser det enkelte barn. At vi som voksne forstår at skabe et trygt og lærerigt miljø i forhold til det enkelte barns perspektiv.
For at det enkelte barn kan lære optimalt, er det vigtigt at vi, som pædagogisk personale, differentierer i forhold i til barnets alder.
Den fysiske indretning er en vigtig del af dagligdagen og pædagogikken. Derfor ser vi løbende på, hvilket legetøj/materiale vi har brug for, i forhold til børnesammensætningen, samt hvilke læringsrum indretningen giver mulighed for.
Der er børnegrupper på 20 børn i børnehaven og fra 9-13 børn på hver stue i vuggestuen.
Da vi ikke har et stort fællesrum, bliver vores gangarealer brugt. Gangarealerne er lange og smalle, men kan bruges til mindre grov motorisk leg eller leg ved borde.
Ligeledes findes der i huset et læringsrum til sprogaktiviteter, som benyttes af både vuggestue og børnehave, samt et kreativt rum i begge huse.
Er der behov for mere grov motoriske bevægelser, er der tre legepladser. Den ene legeplads er indrettet som en naturlegeplads med bålplads.
Legepladserne er udstyret med legeredskaber der stimulerer og opfordrer til mere grov motorisk leg. Såsom gynger, ruchebaner, klatrestativ, træstamme, store sten, sandkasser og legeborde, bålplads. Der er et rum med cykler, gokarts og scootere. Ligeledes findes der tre store trækasser fyldt med plastic kasser, der rummer forskellige temaer, såsom science, natur, sprog, kreative og motoriske aktiviteter. Disse kasser fungerer som flytbare legestationer.
Vi skal som pædagoger skabe et trygt og stimulerende læringsmiljø. Dette skal vi arbejde med hele tiden, hvor temaerne i Den nye styrkede pædagogiske Læreplan hele tiden er i spil. Dette være sig i form af de pædagogiske aktiviteter, samt de pædagogiske rutiner, også i ydertimerne Vi skal skabe læring hele dagen og have fokus på både det fysiske, psykiske og æstetiske læringsmiljø.
Vi sørger for, at skabe et fysisk læringsmiljø, der inviterer til leg og fordybelse både inde og ude. Den fysiske indretning er fleksibel, så den kan bruges varierende alt efter pædagogisk formål og aktuel børnegruppe. Vi appellerer til børnenes nysgerrighed inden for temaerne.
I Børnehuset Solsikken indretter vi lokalerne så de er indbydende. Vi forholder os til, hvilket legetøj der er tilgængeligt samt hvilken stand det er i.
Vi laver legestationer morgen og eftermiddag, så det er tydeligt for børnene, hvad de kan lege med og hvor.
Vi har hjul på de fleste af vores møbler, så vi kan ændre rummene efter behov og aktiviteter.
Vi skal indrette vores læringsmiljøer, der gør at børnene udvikler sig. Alle børn skal opleve, at være en del af et fællesskab og behandles ligeværdigt og tilbydes lige muligheder for udvikling.
I Børnehuset Solsikken har vi fokus på, at være anerkendende og nærværende voksne. Vi er som voksne opmærksomme på, at tage medansvar for de stemninger børnene færdes i. Vi vægter et tæt samspil med det enkelte barn.
Vi inddrager børneperspektivet og taler med børnene om deres hverdag, om deres lege og venskaber.
Vi har fokus på overgangene i hverdagen, hvordan vi kan sikre alle børn en positiv barnevoksen kontakt, hvordan vi alle kan kommunikere ved at tale ordentligt og respektfuldt. Vi arbejder i mindre grupper.
Med dette har vi fokus på, at skabe et miljø, hvor alle børn kan føle sig som en del af fællesskabet, og samtidig kan være i det og føle sig set, hørt og forstået.
Vi møder børnene med respekt og anerkendelse, støtter dem i at indgå i sociale og læringsfremmende fællesskaber. Vi tilbyder børnene et stimulerende miljø.
Igennem planlægning, målsætning, refleksion, evaluering og dialog arbejder personalet kontinuerligt med at skabe og udvikle dynamiske læringsmiljøer hele dagen, som støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling.
5. Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2023 til 2024
Personalet i Børnehuset Solsikken har brugt LTU som didaktisk værktøj for den pædagogiske praksis.
LTU står for læring, trivsel og udvikling og der er udarbejdet en model, der kan bruges til at skabe læring, trivsel og udvikling hos børn.
Dette analyse- og handleværktøj har vi valgt at bruge i Børnehuset Solsikken, både på det enkelte barn, men også på grupper af børn.
Vi har fokus på børnenes dannelse, børneperspektivet og børnefællesskaber.
Til dette arbejder vi med LTU, for at skabe udvikling og gøre personalet mere bevidste og tydelige i det pædagogiske samspil, både i forhold til børn og personale, samt have en opmærksomhed på udviklingen af børnenes sociale samspil.
Både børnehave og vuggestue vil fortsat benytte LTU’en med et skærpet fokus på, at bruge værktøjet til at udvikle de forskellige overgange der er i hverdagen for børnene, samt at skabe tydelighed og struktur for den pædagogiske hverdag. Vi ønsker med dette, at arbejde med at styrke børneperspektivet.
I Børnehuset Solsikken har vi en bred mangfoldig børnesammensætning, dette medfører mange ”forskellige” sprog. Vi har fokus på sproget og børnenes generelle sprogudvikling, så vi laver sprogvurderinger løbende på børnene fra 2 års alderen, for at blive bevidste om, hvor vi kan sætte ind og styrke udviklingen. Flere personaler har forskellige kurser og uddannelse i Sprogtilegnelse og vi har et samarbejde med tale- hørekonsulent.
Vi vil gerne styrke børnenes sproglige udvikling endnu mere, og i samarbejde med forældrene, og har derfor valgt, at hele personalegruppen skal uddannes, så alle arbejder efter samme principper. Derfor starter vi et uddannelsesforløb op i efteråret 2023. Dette har til formål, at styrke medarbejdernes interaktion med børnene og dermed deres understøttelse af børnenes kommunikative og sproglige udvikling. Vi starter et samarbejde op med Sprog klar, der bl.a. arbejder med Hanen-principper.
6. Forældresamarbejdet
Det er meget vigtigt for personalet i Børnehuset Solsikken, at vi har en god kontakt til vores forældre. Det medvirker til øget trivsel blandt børn, forældre og personale.
I dagligdagen prioriterer vi tiden til dialog meget højt. Det er vigtigt for personalet at viderebringe små, gode og sjove bemærkninger, episoder eller oplevelser, som vi har oplevet i samvær med børnene i løbet af dagen.
Vi ønsker gennem et godt forældre samarbejde, at skabe en god og tryg hverdag, der byder på udfordringer og oplevelser for store og små.
Det pædagogiske personale holder et møde med de nye forældre, før barnets start, med udgangspunkt i et samtaleskema vi har udarbejdet.
Ud fra dette tager det pædagogiske personale en snak om barnet der skal starte, forventninger til hinanden og vi gennemgår brug af Aula.
Personalet fortæller, hvad Børnehuset Solsikken arbejder med, og snakker gensidige forventninger. Vi har en forventning om, at forældrene deltager aktivt i institutionens aktiviteter, så som forældremøder, sommerfest, julefest.
Et stærkt forældresamarbejde er medvirkende til, at styrke barnets trivsel og læring.
Når barnet har gået her i 3 måneder, holder vi en trivselssamtale omkring opstart og udvikling. Til dette forbereder forældrene også nogle spørgsmål, til brug for dialogen omkring deres barns trivsel og udvikling, samt fremadrettet arbejde.
6.1. Samarbejde med Forældrebestyrelsen
Fire gange årligt afholdes der bestyrelsesmøder, hvor drift og pædagogik drøftes.
Vi har i Børnehuset Solsikken en engageret forældrebestyrelse, der bakker op om vores pædagogiske principper, temaer og traditioner.
Bestyrelsen kommer med forslag til pædagogiske aktiviteter og giver feedback på de temaer/projekter der er i løbet af året.
Personalet samarbejder med bestyrelsen, hvor lederen fremlægger institutionens styrkede læreplan.
Leder, Souschef og to personaler er repræsenteret.
Der er valgt 7 bestyrelses medlemmer, med tilhørende formand. Disse er repræsenteret fra både vuggestue og børnehave.
Hvert andet år beslutter forældrebestyrelsen, om Børnehuset Solsikken skal iværksætte madordning eller ej for børnehavebørnene. Vuggestuen har fuld forplejning.
Forældrebestyrelsen har over året ad hoc opgaver, såsom udarbejdelse af høringssvar i forbindelse med budgetforslaget, kommunikation i forhold til forældre eller forvaltning, hjælp til resten af forældregruppen med brug af Aula.
6.2. Det brede forældresamarbejde
Når dit barn starter i dagtilbud, indtræder familien i et fællesskab med andre børn og voksne. Som forældre kan I hjælpe jeres barn godt på vej ved støtte op om fællesskabet og vores fælles rammesætning og retningslinjer.
Forældre bestyrelsen mener at det er vigtigt og velset at Børnehuset Solsikken prioriterer sommerfest, bedsteforældredag og julehyggedag.
Det menes ligeledes, at det er velset og vigtigt, at forældrene bakker op om de pædagogiske retningslinjer, for hvorledes man skal opføre sig og hvorledes man er social sammen.
Relationen mellem barnet og Børnehuset Solsikkens personale er vigtig for barnets udvikling, trivsel og læring, og lige så vigtigt er det, at I som forældre bakker op om den relation.
Derfor:
Hvilke forventninger har dagtilbud og forældrebestyrelse til at forældre styrker relationen mellem barnet og dagtilbuddets personale?
Hvordan støtter forældrene med bestyrelsen i front, bedst op, om den udvikling, der er prioriteret?
Bestyrelsen tænker på de pædagogiske udfordringer der er i hverdagen. Der mener bestyrelsen at det er forventeligt at forældrene taler med deres barn/børn omkring respekt for de voksne personaler og de øvrige børn.
Bestyrelsen vil til enhver tid samarbejde omkring personalet og de pædagogiske retninger linjer, rammer og regler der udstikkes i hverdagen for Børnehuset Solsikken.
7. Børn i udsatte positioner
Alle børn skal have lige muligheder for at udvikle sig, uanset det sociale udgangspunkt. Vi skal sikre, at alle børn udfordres i deres leg og aktiviteter.
Det, at barnet er i en udsat position kan have mange årsager, familiemæssige og egne vanskeligheder.
Det kan være børn fra familier med en svag socioøkonomisk baggrund, børn med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse eller børn, der i bestemte situationer befinder sig uden for fællesskabet.
At være i en udsat position er dynamisk og kontekstbestemt.
Det er derfor vigtigt at personalet ser på barnet ud fra en ressource fokuseret og inkluderende tilgang.
En tidlig indsats har en stor indflydelse på, hvor god en start på livet barnet får.
Det udsatte barn kan have svært ved, at mestre det samme, som de fleste af deres jævnaldrende.
Barnet trives måske ikke med de åbne rammer og en løs struktur, eller det har svært ved at indgå i sociale relationer.
Barnet mangler måske aldersvarende sprog.
Barnet får ofte negativ kontakt af øvrige børn og voksne, eksempelvis på grund af konflikter.
Det er vigtigt, at det personalet fokuser på barnets individuelle kompetencer og bruger disse til at hjælpe barnet i de vanskeligheder det måtte møde. Det skal ske ved en anerkendende og inkluderende pædagogisk tilgang, hvor vi følger barnets spor og perspektiv.
Det personalet skal se på er barnets ressourcer og forsøge at skabe et udviklende læringsmiljø. Til dette gør vi brug af LTU-analysen.
Det er vigtigt at det udsatte barn får chancen for at udvikle dets kompetencer, så det kan mestre hverdagen, og at barnet i forlængelse af dette bliver inddraget i børnefællesskabet.
Når vi oplever børn i udsatte situationer, så handler vi, og i alle mulige tilfælde sammen med barnets forældre.
Vi taler om det, vi ser på en værdig og ordentlig måde, og er vedholdende i at afprøve pædagogiske tiltag og sikre barnets og forældrenes deltagelse i fællesskabet. Vi samarbejder med det tværfaglige team fra PPR; psykolog, tale- hørekonsulent, fysioterapeut og ergoterapeut, som kommer og giver sparring og vejledning.
Derudover har vi et månedligt forum i Børnehuset Solsikken, hvor der til ”Åben Rådgivning” hver anden måned deltager psykolog og tale- hørekonsulent og den modsatte måned til ”Lokalisering” deltager psykolog, tale- hørekonsulent, familierådgiver fra Børne Familieafdelingen, samt sundhedsplejerske. Her kan der også hentes sparring og forældre inviteres oftest med til at deltage.
8. Overgange
Personalet holder et møde med de nye forældre, før barnets start, med udgangspunkt i et samtaleskema vi har udarbejdet.
Ud fra dette tages der en snak om barnet der skal starte, forventninger til hinanden og vi gennemgår brug af Aula.
I forbindelse med opstart, har vi praktiseret hjemmebesøg. Vores erfaring siger os, at det ofte er givende, at bygge bro mellem hjem og institution, og allerede være givende for nye familier, at skabe denne bro allerede inden institutionsstart. Vi oplever ofte en usikkerhed fra familierne omkring deres barns start i institutionen, som vi på denne måde prøver at imødekomme inden barnets start. Det har vi oplevet, giver familierne en tryghed, at det er på deres hjemmebane og i trygge omgivelser, at vi mødes første gang. Med denne tidlige brobygning, ønsker vi at skabe en tidlig tillid og dermed et endnu bedre forældresamarbejde.
Vuggestuestart:
Det at skulle starte i vuggestue, er oftest en omvæltning for barnet og dets familie.
Barnet skal vænne sig til, at være væk fra dets forældre, og samtidigt med, at barnet skal tilegne sig nye input, rytmer, og nye mennesker.
Det personalet vægter, at barnet får tilegnet sig gode kompetencer, således at barnet har mulighed for at få en god start i institutionen.
Børnehavestart:
- Personalet har fokus på barnets overgang fra vuggestue til børnehave.
- Når barnet skal i børnehave tager vi på besøg, og har madpakker med.
- Når tiden nærmer sig, vil vi deltage i børnehavens aktiviteter om formiddagen.
- Vi vil arbejde på, at børnehavepersonalet kommer på besøg i vuggestuen inden barnets start i børnehaven.
Samtidig afholder personalet overgangssamtaler med forældre og personale, når et barn flytter fra vuggestuen til børnehaven, samt med børn, der starter udefra og kommer fra andre institutioner.
Skolestart:
For de ældste børnehave børn starter vi en skole gruppe op ”Uglegruppen”, hvor de kommende skolebørn mødes to sammenhængende dage en gang om måneden til forskellige aktiviteter med fokus på, fx tal, bogstaver, trafik, kollektive beskeder og selvhjulpenhed.
De pædagogiske aktiviteter tager alle sammen sigte på, at udvikle barnets personlige og sociale kompetencer, samt introducere barnet til tal og bogstaver og dermed give barnet et løft inden skolestart.
Uglegruppen tager en tur over og ser SFO og skole. Det pædagogiske personale laver overleveringsskemaer til den enkelte skole inden skolestart.
9. Lokalsamfundet
Når vi tager på ture, benytter vi os meget af vores tætte lokalsamfund.
I Kærene rundt om os, er der forskellige legepladser, som vi tager hen til.
Vi går over til Rødovre station og kigger på toge og vi udsmykker bistader, som står i boligområdet bag Børnehuset Solsikken.
Vi benytter uderummet meget og laver aktiviteter og ture i naturen omkring os, vi har ladcykler så vi kører også på længere ture til volden og zoo.
Vi benytter Rødovre Bibliotek, hvor vi låner bøger og deltager i småbørnspakken, med kulturelle oplevelser.
Både børnehave og vuggestue deltager i tilbud fra Heerupmuseet, med forløb omkring form og farver.
Hvert år arrangerer biblioteket og forvaltningen en to dages børnefestival på plænen ved Rådhuset. Her prioriterer vi, at så mange børn som muligt kommer op og sanser og deltager på festivalen.
De kommende skolebørn deltager i et fælles kulturelt arrangement for alle Rødovres skolestartere, dette har typisk været i Det kongelige Teater.
10. Evalueringskultur (dokumentation)
Institutionens pædagogiske principper tilpasses til vores nuværende børnesammensætning, udviklingstrin og det enkeltes barns behov.
Personalet vil dokumentere det pædagogiske arbejde med det enkelte barn således;
- vi dagligt skriver dagsseddel på Aula.
- vi bruger foto dokumentation.
- vi laver collager med tekst og billeder.
- vi hænger barnets værker op og snakker om det.
Personalet evaluerer således:
- vi arbejder med at evaluere projekter/ aktiviteter på stuemøder og personalemøder.
- vi gennemgår løbende den pædagogiske læreplan for det forgangne år, og debatterer, hvorledes vi har opnået vores mål og hensigt.
- vi reflekterer over egen praksis, herunder muligheder og forbedringer
- vi reflekterer over barnets udbytte i forhold til det pædagogiske arbejde
Børnehuset Solsikken har 4 uddannede processtyrere i LTU.
Personalegruppen har gennemgået LTU forløbet og det bruges i forhold til de enkelte børn eller gruppen. Ved hjælp af LTU-modellen, der er et analyse- og handleværktøj, kan vi sætte ord på vores observationer og evt. bekymringer omkring det enkelte barn eller gruppen. Modellen giver anledning til refleksion, for at skabe bedst mulig læring, trivsel og udvikling for det enkelte barn og hele børnegruppen.
Vi bruger LTU-modellen i Børnehuset Solsikken til at få øje på, hvad barnets gode intentioner er.
Derudover bruger Børnehuset Solsikken bruger SMTTE som didaktisk værktøj for planlægning, gennemførelse og evaluering af de pædagogiske projekter.
I forbindelse med implementeringen af Den styrkede Læreplan, har vi haft 1 pædagog afsted på diplomuddannelse i Faglig ledelse og Evalueringskultur og 1 pædagog på uddannelse til Fagligt Fyrtårn.
Formålet er, at lederen og disse pædagoger i samarbejde, skal opbygge en systematisk evalueringskultur.
Denne evalueringskultur skal fastholde og videreudvikle den pædagogiske praksis til gavn for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse, samt give børn i udsatte positioner adgang til fællesskabet.
10.1 Gennemførelse af evaluering 2023
Vi skal hele tiden arbejde med og evaluere vores læringsmiljøer og se på det gode børneliv.
Vi vil skabe en evalueringskultur med fokus på dette, og justere vores læreplan løbende, så den forandrer sig i takt med den aktuelle børnegruppe og det enkelte barns behov.
10.2 Evaluering
Evaluering af (arbejdet med) den Styrkede pædagogiske læreplan
Børnehuset Solsikken
Indsatsområder 2021-2022: Vi har arbejdet med vores indsatsområder 2021 – 2022. Vi har i Børnehuset Solsikken haft fokus på 2 indsats områder.
|
LTU: Vi har brugt LTU i Børnehuset Solsikken, både på det enkelte barn, men også på grupper af børn. Vi har fået lagt LTU ind, som en del af vores hverdag, med faste datoer og hver måned. Vi har fået skabt en struktur, med fast tidsramme, og med processtyring på tværs af afdelingerne. Stuerne har forberedt sig inden, så vi kan lave en LTU på 1.5 time. Ved at vi har systematiseret LTU, kan vi mærke en forskel i vores fokus på børnenes dannelse og børneperspektivet, og børnefællesskaber. Vi vil forsat arbejde videre med det som indsats område, hvor vi vil ligge særlig vægt på børneperspektivet i overgange.
Tidlig indsats: Vores andet indsats område er tidlig indsats. Vi valgte tidlig indsats omkring barnets vuggestuestart og vigtigheden af brobygning mellem hjem og vuggestue. Formålet var, at give nye familier en tryg start i Børnehuset Solsikken og skabe et godt forældre samarbejde. Vi startede op med at leder og souschef, tog kontakt til nye familier, og fik hurtigt aftalt et møde i hjemmet. Vi havde aftalt at det ville blive en indkørings samtale, som kun måtte tage 20 – 30 minutter. Vi har været på en del hjemmebesøg og vi har oplevet, at der er skabt et godt forældre samarbejde, og forældrene har givet udtryk for, at det var rart da de startede, at de kunne genkende os. Vi fik hurtigt kørt denne indsats over i børnehaven også, når der kom nye børn udefra, hvilket har været en god ide. Dette er noget, vi i Børnehuset Solsikken, vil forsætte med fremover, da det er vores erfaring, at det har været meget positivt, selv om man skal trække to medarbejdere ud.
|